2. V/Kim Valentin Andersen - Ædeltræsolie (træhavemøbler).

 

Kære Magdalenas.

 

Jeg har prøvet jeres olie - og er meget tilfreds med produktets egenskaber. Normalt bruger jeg et andet kvalitetsprodukt, som jeg også har været tilfreds med. Årsagen til at jeg alligevel gerne ville prøve jeres produkt - var at det er et produkt uden tilsætning af opløsningsmiddel. (det er det produkt jeg plejer at bruge ikke helt).

 

Jeg har behandlet mine 2 havestole, en bænk og et bord (alt i teaktræ) med pensel og en svamp. Penslen var god at komme ud i alle afkrogene med og svampen var god at fordele olien med (på de store overflader). Jeg stod i haven og behandlede møblerne (da olie drypper lidt fandt jeg det mest hensigtsmæssigt at stå på græsplænen). Græsplænen var i øvrigt også det mest praktiske sted at stå da møblerne skulle rengøres (før oliebehandlingen).

 

Olien er rigtig god, og det virker som om at den trænger hurtigt ind i træet uden at fedte for meget (virker bedre end det tilsvarende mærkevareprodukt jeg plejer at bruge). Olien dækker meget godt og virker meget drøj i brug og var umiddelbart meget hurtigt om at trænge ind i træet. Det trænger simpelthen ind med det samme og virker tørt på overfladen i løbet af 1 time. Olien har en karakteristisk duft - næsten som en olie man kan spise (den forsvinder når olien er tør). Træets farve blev jævnt ”indfarvet” over det hele og træets overflade fremstår nu som ny.

 

Det var behageligt, at arbejde ”frit” uden at bekymre sig om at skulle undgå at indånde farlige/skadelige gasser (fra f.eks. terpentin). Jeg finder det meget tilfredsstillende at man ikke bidrager med at benytte/købe stoffer der nedbryder naturen. Jeg har nu stillet resten af olien ind i skabet i vores bryggers så mine børn ikke kan komme til olien. Skulle de alligevel lave ugerninger er det rart og trygt at tænke på at produktet er på naturbasis. 

 

Olien er alt i alt et rigtigt godt og gedigent produkt (god kvalitet for pengene). Et produkt jeg gerne vil og i øvrigt allerede har anbefalet til mine venner. Det er uden tvivl den olie jeg benytter næste gang mine havemøbler skal have olie (og det er snart, for jeg blev ikke helt færdig med alle møblerne i første omgang).

 

Kim Valentin Andersen, Gundsømagle den 9. juni.

 

 

Hvis du har erfaring med brug af produkter fra Magdalenas - så er du meget velkommen til at sende os en e-mail - så bringer vi dine erfaringer videre til andre besøgende på hjemmesiden.   

Anbefaling

Venlige produkter til klargøring, beskyttelse og pleje af ting til hjem og fritid.